Et par tanker om en aflyst Take That koncert og tørken på Afrikas horn

Jeg sad på min yndlingscafé i East Village, da først én sms tikkede ind. Det var Anders, der skrev, at Take That koncerten i København var blevet aflyst. Lidt efter bippede telefonen igen. Denne gang var det min mor, der ville informere mig om det samme.

Egentlig relativ irrelevant information for mig, da koncerten for mit vedkommende har været aflyst, siden jeg besluttede mig for at forlænge mit ophold i New York til begyndelsen af august. Da jeg lidt senere tjekkede ind på Facebook, gik det op for mig, at rigtig mange af mine venner, skulle have været til koncert. Faktisk fyldte denne begivenhed langt det meste af nyhedsvæggen.

Ærgerligt for mig var der masser af overskydende billetter til salg på Den Blå Avis, og det lykkes mig derfor kun at få 350 kr. for min billet. Havde jeg dog bare haft en billet til lørdagens koncert, kunne jeg have fået det fulde beløb refunderet. Dobbelt øv for mig.

Den fremmede kvinde, der købte min billet, sendte i morges fire fotos, hun havde taget til koncerten med ordene “Fantastisk show i aftes,” dét krydret med et begejstret anmelderkorps og Facebookopdateringer som: “Det endte med, at jeg råbte: “Marry me Jason” Fedeste koncert ever” gjorde, at jeg ærgrede mig ekstra over, at jeg endnu engang missede en Take That/Robbie Williams koncert. (Tilbage i 2006 måtte jeg sælge min billet pga. en anden udlandsrejse.)

Og hvor vil jeg så hen med alt det her (ligegyldige) Take That ævl? Jo, på Facebook skrev min veninde Mathilde også en opdatering om Take That. Den handlede bare ikke om, at hun var skuffet over, at koncerten var aflyst. I stedet var hun fortørnet over, hvordan denne begivenhed kunne indtage forsiderne på netaviser og overtage nyhedsstrømmen på Facebook, når en af de værste tørkekatastrofer i Østafrika lige nu slår tusindvis af mennesker ihjel og formentlig er med til at sætte en hel generation ude af stand til at lede deres land på ret køl igen, fordi de pga. ekstrem underernæring får varige hjerneskader.

Mathilde har jo et eller andet sted ret. På den anden side tager man jo altid udgangspunkt i sit eget liv, og de mange kvinder, der i aftes forgæves tog til Østerbro, kan jo så glæde sig over, at en aflyst er deres største bekymring pt. og uanset hvad er det pisse irriterende, at noget man har glædet sig til i lang tid, bliver aflyst kort tid, før det endelig løber af stabelen.

Men efter Mathildes opråb besluttede jeg, at dele mine 350 kr. med de tørkeramte afrikanere, og har derfor doneret 175 kr. til Folkekirkens Nødhjælp.

2 thoughts on “Et par tanker om en aflyst Take That koncert og tørken på Afrikas horn

  1. Ja, man tager altid udgangspunkt i éns eget liv, men jeg synes dog også bare, at vi skal være så taknemmelige for alt hvad vi har i Danmark. Det giver ligesom en anden dimension i livet, når man har en bevidsthed omkring, at de problemer man selv sidder i ikke er lige så store som hvad andre mennesker i verden står overfor. Jeg føler mig i alle tilfælde enormt heldig over det luxus niveau, jeg lever mit liv på. Selvom jeg i forhold til danske standarder, skal vende hver en krone og udover det har en datter som er alvorligt syg og måske ikke overlever, så tænker jeg, TAK! Tak fordi jeg kan få lægebehandling til mine børn, tak fordi vi alle kan få mad og rent vand at drikke, tak fordi vi har et socialt sikkerhedsnet og for at der en generel interesse i at opretholde et samfund, hvor vi deler med hinanden og korruption bliver slået ned på. Jeg håber også, at flere danskere føler sig heldige og beslutter sig for at donere nogle af deres kroner væk.

  2. Hej Mie
    Tak for din kommentar. Jeg er sådan set helt enig, og det tror jeg også mange af de skuffede TT-fans er.
    Det som der måske ikke kom helt tydeligt frem i mit blogindlæg var, at man på Facebook ofte skriver om sit eget liv, og noget man kan forholde sig til, fremfor en katastrofe langt væk fra ens eget liv. Og jeg synes egentlig, at det er helt fint, at folk skrev om hvor skuffede de var – jeg havde sikkert gjort det samme, hvis det var mig, der var i den situation.

    Men Mathildes pointe er jo også vigtig, ligesom din pointe er vigtig; vi skal være taknemmelige for alt det vi har og min pointe med, at vi skal være glade, hvis vores største bekymring er en aflyst koncert, som vi har glædet os til.

    Jeg håber også, at folk vil donere penge til især børnene på Afrikas Horn, og måske det ville hjælpe, hvis vi skrev det på vores Facebookvæg?

    /Anni

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s