Video Workshop i Harlem: Redigering og udfordringer

Henover sommeren leder jeg en video workshop for en gruppe teenagere fra Harlem, vi er efterhånden nået til den sidste fase af projektet; redigering. Men det er ikke helt uden problemer.

Inden vi begyndte workshoppen holdt jeg møder med de faste ansatte på det community center, hvor LitWorld arbejder, og hvor min workshop skulle foregå. Jeg spurgte, om de havde computere med Windows Movie Maker. Alt var godt, og det passede perfekt. De havde netop sat et nyt computerrum op med 8 computere, og centrets computeransvarlige bekræftede, at de havde movie maker.

Yasmin, Shawn og Timothy redigerer film, mens Erik prøver at løse et midlertidig problem med manglende lyd.

I sidste uge gik det op for mig, at det nok ikke ville blive helt så smertefrit, som jeg havde forestillet mig. For det første er der kun syv computere tilbage, da den ene er gået i stykker i mellemtiden. Og selvom det er et nyt computerrum, der er blevet sat op, er det altså ikke nye maskiner.
Det viser sig nu, at 4 af computerne ikke kan køre Windows Movie Maker, fordi grafikkortet er for gammelt, så vi har kun 3 computere i alt, hvor alle 8 film skal redigeres. Til gengæld har jeg nogle meget engagerede deltagere, som næsten ikke er til at hive væk fra skærmen, når de først er gået i gang.

Tirsdag tilbragte min praktikant og jeg 12 timer på centret i håbet om, at vi kunne få de fire computere til at virke. Der kom også en ekstern konsulent, men han vidste mindre om det, end min praktikant gjorde. Det burde jeg nok have sagt mig selv, i hvert fald lagde han ud med at tage en times frokostpause, og tydeligvis kendte han slet ikke til videoredigeringsprogrammet. Suk.

Heldigvis sluttede aftenen med en rigtig god workshop, hvor vi havde gæster fra nonprofit organisationen Reel Lives, som over arbejder med video4change. To af deres elever, der netop havde færdiggjort deres film, kom og viste deres film “De udokumenterede” – om unge studerende, der er kommet til USA illegalt” og om politivold og diskrimination. To meget personlige film, der er værd at se, og i næste uge ligger de på Reel Lives hjemmeside.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s