Yoga to the people

Som hip borger i East Village, skal jeg naturligvis gå til yoga. Tidligere i dag kunne man derfor se mig slentre hen ad gaden i joggingtøj og med min orange yogamåtte under armen. Utrolig hipt. Lige indtil jeg nåede hen til træningslokalet, som selvfølgelig befinder sig i en stor lejlighed på 2. sal med rå murstensvægge og kun 3 vinduer i den ene ende af lokalet. (heldigvis virkede deres radiator efter hensigten, den var hverken kold eller spillede trommer.) Men som med alt andet i New York er niveauet bare lidt højere, end hvad man er vant til. Der er ikke noget, der hedder begyndertimer, og de fleste kan både stå på hovedet og på ét ben, mens de holder fast i deres storetå og strækker benet helt ud.

Jeg kunne nu godt lide træneren, men det der med at sige lyde, når man puster ud er bare ikke lige mig. Og pt. lyder det også mest som om, jeg brygger kaffe, fordi jeg er så stopfyldt af snot, at vejrtrækningen ligesom ikke glider så nemt igennem. Men på en måde er det også bedre end den tydeligvis erfarne fyr, der lå lige bag mig og mest af alt, lød som om han var midt i et samleje, med alle de lyde han kunne sige.

Konceptet bag Yoga to the People er faktisk ret fedt. Det er donationsbaseret, hvilket vil sige, at man betaler, hvad man kan. I dag gav jeg 1$ – måske lidt nærigt, når de selv foreslog 10$ på hjemmesiden, men altså, så må jeg vel give noget mere en anden dag. De har masser af yogaklasser hver dag, så det er meget fleksibelt og kun et par gader fra hvor jeg bor.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s