På boligjagt i NYC

Da vi kom tilbage til New York efter juleferien i Danmark, gik vi på jagt efter en ny lejlighed på Manhattan. Hidtil havde vi boet i et dejligt hus ude i Brooklyn. Der var helt stille og kvarteret var en god blanding af mexicanere, kinesere og bangladeshere. Vi havde masser af plads, og det var billigt, men samtidig var der også langt til skolen. Kvarteret var måske heller ikke det mest new yorker agtige. i hvert fald ikke hvis man har tv-serier som Sex & The City på nethinden, når man tænker på New York. For eksempel kunne man ikke få en kaffe latte i nabolaget til gengæld var der en pint Budwiser til 1,79$ på den lokal pub, masser af buritos og 99 Cents stores.

Nå men alting går hurtigt i New York. Derfor allierede vi os med det trådløse netværk på Starbucks samt min iPad, da vi skulle lede efter lejligheder. Craigslist er stedet at lede efter en midlertidig og møbleret bolig. Den første dag så vi 5 lejligheder, hvoraf én var superfed. Desværre var vi nummer to i køen. Der er ikke tid til at tænke over, om man vil have en lejlighed efter at have set den, for man ved aldrig om den næste tager den for næsen af én. Så det handler om mavefornemmelse og om at gamble. Er den næste lejlighed mon en tand federe? Eller er det her det bedste vi kan få lige nu? For siger du ja, er det først din, når du har lagt i hvert fald en del af depositummet i kontanter.

Lejligheden fra om mandagen gik til en studine fra Harward, så tirsdag fortsatte vi vores søgen. Vi satte aftaler op, og sørgede for konstant at være online for at se om der kom nye opslag.
Tirsdag aften så vi den lille perle af en skæv, gammel lejlighed som vi bor i nu. Vi vidste med det samme, at vi skulle sige ja med det samme, og betale en del af depositummet. (af samme grund gik jeg rundt med 300$ i kontanter.)
Den ligger perfekt i hjertet af East Village og i gåafstand til The New School.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s